Neutralia

pro amiki de Idiom Neutral

Johann Martin Schleyer
Johann Martin Schleyer
(Wikipedia)
Waldemar Rosenberger
Waldemar Rosenberger
(Austrian National Library)
M.A.F. Holmes
M. A. F. Holmes
(Austrian National Library)
1879
Volapük, lingu auksiliar internasional, esav kreed per episkop katolik Johann Martin Schleyer. Negligante ke idé de lingu auksiliar no esav nov, Volapük esav tal lingu prim ganiar numr important de adepti.
1887
Tri kongresi volapükik avav lok e durantu kongres sekund in 1887, Akademi Internasional de Volapük (vp. Kadem bevünetik volapüka) esav funded a preservar uniformitet de lingu. August Kerckhoffs, propagandist leplu eminent de Volapük in Fransia, esav selekted kuale direktor de it.

Kerckhoffs, kel voluav reformar lingu a simplifikar it e fasiar it plu praktikal e plu usabl pro aferi omnidiurnik, deveniav veksed kausu kontrol sever de Schleyer relativu Volapük. Schleyer afirmav, ke Volapük aparten a il aut kause il es sie kreator, durante ke Kerckhoffs e akademi dikav otrflanke, ke it aparten a publik, kel av yur mutar it profitu interes komunik. Schleyer reprovav sikause sie eforsi, kekos dukav a minueskasion de movasion volapükik. In fini, direktor Kerckhoffs abdikav, membri mult abandonav akademi kausu ist disputi intern e Schleyer kreav akademi nov ko fideli nemult.
1893
Akademi originik de Volapük (funded 1887) selektav direktor nov: Waldemar Rosenberger, injenier da Rusia.

Durantu direktorad de Rosenberger, Akademi kontinuav okupar se in reformasion e plubonifikasion de lingu. In komens, Akademi diskutav kuestioni gramatikal, e it dirigav posteriore sue atension a vokabli, notante ke paroli mult es komunik a lingui europan leplu mult e tekause ili es familiar a teli parlant lingu europan (p.e. tenor, plan, basin, brutal, e s.) Ergo, Akademi dikav, ke ist paroli deb esar favored in lingu konstrued pro komunikasion internasional; talmaniere, paroli volapükik, derived grandpartie eks lingu angl, ma frekuente tale kariked, ke ili no plu es rekonosabl, esav kompensed mediu paroli plu internasional. In fini de kuinkanuad de Rosenberger, ist lingu nov esav praktike komplet e it esav nomed „Idiom Neutral“.
1898
Rev. M. A. F. Holmes esav selekted kuale direktor nov de Akademi (sitempe nomed Akademi Internasional de Lingu Universal) ko Rosenberger kuale visedirektor. Durantu direktorad de Holmes, diksionari e gramatiki de Idiom Neutral esav publiked in lingui german, nederlandik e angl.
1902
Waldemar Rosenberger publikav sue „Wörterbuch der Neutralsprache“ (Diksionar de Idiom Neutral), kel esav posteriore traduked in lingui angl e nederlandik.
1906
Rosenberger komensav editar sue reviu „Progres“, skribed totale in Idiom Neutral, a monstrar eksistens e usablitet de lingu mediu aplikasion de it in teksti, diskutant kuestioni divers de „vit modern“. Ist reviu kontenav et idei, kuale plubonifikar Idiom Neutral e eliminar febliteti de it. Durantu el sem anu, Suplement a Diksionar esav publiked, in kel on truv paroli nov aprobed per Akademi e mutasioni de otri, prinsipale paroli sientik e geografik.
1908
Direktor nov de akademi esav selekted: Giuseppe Peano. Sub sie direktorad, Akademi abandonav Idiom Neutral favoru Latino sine Flexione, lingu ekslabored per Peano aut, e Akademi deveniav Academia pro Interlingua, kel durav usk 1939, komens de guer mundik sekund.
1910
Rosenberger abandonav sue ofis kuale visedirektor de Akademi.
1912
In anu 1907, sole kuink anui po publikasion de diksionar e gramatik, Rosenberger skribav letr skisant sue proyekt de Idiom Neutral reformed, form final de kel („Reform-Neutral“) esav publiked in anu 1912.
1912-14
Rosenberg publikav sue diurnal nov (Progress), skribed totale in sue lingu Reform-Neutral.